

2026

Satirisk juleshow med
skuespiller og komiker
Søren Ruby
Oplev showet på turné i
2026


Vi vender tilbage i 2026, igen med sangerinde og musiker
Nana Schwartzlose

Få masseret lattermusklerne, i en julet forkælelse af sanserne, når skuespiller og komiker Søren Ruby leverer aktuel satire og skrupskør komik pakket ind i lækre toner og knivskarpe pointer.
Ruby har de sidste 25 år fintunet sit kropssprog, timing og komiske udtryk, og med hele 15 soloshows - og tusindvis af opførelser på turné - bag sig, er han klar til at give jer det ypperste julekabaret-show. Crazy karakterer, rørende rim og spruttende satire.
Det blir en aften med grinegaranti, men også med plads til eftertanken!
Oplev en stemningfuld aften, i intim atmosfære!
Kabareten er en intim form for underholdning.
Et jazzet show der er humoristisk, afslappet og finurligt.
Det er et show hvor man lytter og giver opmærksomhed til tekster, sange og sketches, og man kan sagtens få et glas eller to mens showet ruller.
Hvis revyen er en friskskænket fadøl,
er kabareten et glas perlende champagne.



Igen i 2026 byder julekabareten på helt dugfriske satiriske tekster og skæve skøre indfald. Der vil selvfølgelig også være genkendelige elementer og karakterer fra tidligere, så der er noget fra alle hylder.
Sæt jer godt tilrette med en øl eller et glas god vin, og gør jer klar til en glad aften. Velkommen og glædelig jul

I november og december 2026 kommer
julekabareten igen på Danmarks-turné.
Datoer og spillesteder offentliggøres senere.
-----
Tour 2025
Aalborg, Fokus - 26.11
Nibe - 27.11
UDSOLGT Gjern - 2.12
FÅ BILLETTER EKSTRA SHOW Viborg - 3.12
UDSOLGT Viborg - 3.12
Horsens - 4.12
Horsens - 5.12
Århus - 6.12
UDSOLGT Kjellerup - 7.12
UDSOLGT Thisted - 8.12
UDSOLGT Nykøbing M - 9.12
UDSOLGT Herlev - 10.12
UDSOLGT Nakskov - 12.12
UDSOLGT Helsingør - 13.12
UDSOLGT Ålsgårde - 14.12
Hals - 16.12
UDSOLGT Vesthimmerland - 17.12
FÅ BILLETTER Sønderholm - 18.12
EKSTRA SHOW Silkeborg - 19.12


Skuespiller, komiker og teaterdirektør
Kendt fra DR Ramasjangs "Skæg med matematik" og "Skattejagten med Heino", reklamer for Tivoli, Telenor, Suzuki, HTH, Falck og Dansk Tandforsikring, og fra 1000-vis af forestillinger og shows gennem 25 år rundt på turné i hele landet.
Optrådt på Århus Teater, Den Jyske Opera, Det Kongelige Teaters Gamle Scene og på turné med Baggårdteatret, Teatret Neo og Det Kommende Teater.
Humoristiske kampagner for Novo Nordisk, Dansk Fjernvarme, Ledernes Konferencetour, LEGO og Journalistforbundet.
De sidste mange år har Ruby skabt en kabaret-tradition, startende på Café La Vie i Horsens, over Bio Vinbar, Jule-Igloen på Torvet, Bartof Station på Frederiksberg, HåndværkerForeningen Horsens og i 2025 på en lang Danmarksturné med 20 shows.
Akkompagnatrice, sangerinde og musiker
Igen i 2026 kommer den dygtige og alsidige akkompagnatrice Nana Schwartzlose med på touren på Rubys julekabaret!
Nana er sangerinde, pianist og kontrabassist. Musikaliteten er ikke til at tage fejl af, og Nana leverer sin smukke stemme med overskud og personlighed. Nana står stærkt som sanger med eller uden instrument.
Du kender hende fra teaterscener, musicals, koncerter, albums - og måske fra Silkeborg hvor hun kommer fra.
Jeg er så glad for at kunne præsentere Nana, som vil bidrage med sin musikalitet, stemme og skønne væsen til årets julekabaret. Glæd jer!
I 2026 kommer kabareten på turné i hele Danmark i teaterforeninger, spillesteder, forsamlingshuse og teatre.